Bål og udsigt

Pak en ekstra trøje – for her bliver du længe oppe

Fra Glamping teltene har du udsigt over området med marker, dal og skove. På marken er der slået små gangstier til grejhytten, muldtoilet og til den store bålplads. Resten af marken har fået lov at stå hen med græsser, træer og naturlige planter. De naturlige blomster og urter er til stor gavn for insekter, agerhøns, fugle og mus. Her ses ofte musvåger, spurvehøge, viber, agerhøns, mange arter sommerfugle og en sjælden gang i mellem en fiskeørn.

Ved bålpladsen findes små borde, stubbe til at sidde på og grene der kan snittes til snobrød pinde. Der kan sættes solsejl på stolper der giver lidt læ for regn og vind.

Potpourri for sanserne

Holmely byder på nogle ekstrem flotte solnedgange, som bliver nydt til fulde af gæster, ejer og besøgende. Udsigten strækker sig vidt over marker og dale, her er det muligt for øjet og sindet at strække sig.

Holmely er beliggende så langt fra by belysning at her bliver rigtig mørkt når solen går ned. Kun små lys fra de omkring liggende gårde og en lille landsby kan ses. Kom og oplev hvordan dine øjnene hurtigt vænner sig til mørket. 

Mange gæster kommenterer stilheden herude. Her er stille og når der er vindstille kan du høre en bi slå med vingerne og et blad falde til jorden.

Flere på tur.

På marken findes i alt tre glamping telte til 2 – 4 personer, dertil trætop shelteret til 2 personer og Benneweis til 2 personer – det gør Holmely oplagt til en familie- eller vennetur, eller for en større gruppe at tage på oplevelse sammen.
I hovedhuset er der 3 værelser hvor der kan sove 2 personer i hver. Annekset kan der sove 2 personer.

Kontakt Heidi på 51 94 67 09 eller mail heidi@hosholmely.dk ved større grupper.

Book her
Holmelys Birdie

Stor nok til flere

6 m. i diameter giver plads nok til en ekstra seng, hvor der kan tilbydes en ekstra opredning. Det betyder dermed at i teltet kan der sove 3 personer. Der er redt op til 2 personer ved ankomst medmindre der er købt ekstra opredning. 
Som noget nyt har vi udstyret glamping teltene med 2 sittingsuits, der kan benyttes til at tage ud over eget overtøj så man kan være lidt længere ude – se billeder af sittingsuits længere nede på siden. Der ligger også varmedunke, der kan fyldes med kogende vand og ligges ned til tæerne ved sengetid, det giver lige varmen hvis det er en kølig nat I går i møde.
Birdie ligger åbent på marken med udsigt til de smukke solnedgange.

Pris: 1190,- for 2 personer. (scroll ned for booking)

For ekstra opredning 350 kr. person.

Holmelys Berta

Mellem træerne

Sov komfortabelt i naturen i dejlige senge med frisk sengetøj. Berta er hyggelig indrettet og man bor nemt to personer i teltet. Foruden to enkeltmandssenge er der to behagelige kurvestole, et bord og hyggelige detaljer. Borde og stole må tages med udenfor når vejret tillader det.

Som noget nyt har vi udstyret glamping teltene med to sittingsuits, der kan benyttes til at tage ud over eget overtøj så man kan være lidt længere ude – se billeder af sittingsuits længere nede på siden. Der ligger også varmedunke, der kan fyldes med kogende vand og ligges ned til tæerne ved sengetid, det giver lige varmen hvis det er en kølig nat I går i møde.
Berta er snart lukket inde af de træer der er plantet på grunden, dette giver en følelse af at være alene ude i “skoven”.

Pris: 1090,- for 2 personer (scroll ned for booking)

 

NYT NYT NYT

Birk

Birk er 5 meter i diameter. Der er 2 enkeltmandssenge og to behagelige kurvestole, et bord og hyggelige detaljer. Borde og stole må tages med udenfor når vejret tillader det.

Som noget nyt har vi udstyret glamping teltene med 2 sittingsuits, der kan benyttes til at tage ud over eget overtøj så man kan være lidt længere ude – se billeder af sittingsuits længere nede på siden. Der ligger også varmedunke, der kan fyldes med kogende vand og ligges ned til tæerne ved sengetid, det giver lige varmen hvis det er en kølig nat I går i møde.

Som noget nyt tilbyder vi Birk for jer der gerne vil lidt billigere på Glamping og derfor medbringer jeres eget sengetøj og lagen.
Der er stadig adgang til alle de samme faciliteter her på Holmely.

KUN: 595,- for 2 personer. (scroll ned for booking)

Holmelys Benneweis

Finurlig med udsigt

Benneweis står klar til at tage imod dig – hvis du tør.
Den gamle vogn har forladt børne universet er nu blevet rum for finurlige, nogle lidt skræmmende men også sjove og smukke væsener.
Sove afdelingen er smuk og indbydende med måne og stjerner og stort vindue over markerne.

Benneweis kan bruges til et hyggeligt getaway eller som et længere ophold hvis man har brug for ro til at male, skrive eller andet. 
Skriv for længere ophold så finder vi en pris – heidi@hosholmely.dk 
Eller book herunder.

 

 


Searching Availability…



Læs venligst nedenstående:

****Book min. 2 nætter og få morgenmadsbuffet med gratis alle dage****

Sikker betaling gennem Stripe.


Truestory gavekort

Har du et Truestory gavekort så find en ledig dato og send denne og dit booking ID
til heidi@hosholmely.dk – skriv også gerne hvis I ønsker forplejning.


Følgende regler gælder

Ved aflysning:
10 dage før = fuld refusion
5 dage før = halv refusion
Herefter ingen refusion, ved refusion fratrækkes 10 kr. til administrationsudgifter.


Indtjekning efter kl. 15.00 – Tjek ud kl. 11.00 


Al ophold i Glamping teltene og ejendommen er på ejet ansvar. 

 

Det er nemt og bekvemt

Glamping teltene bliver sat op ultimo april og taget ned igen ultimo september. Sengene står redte ved ankomst. I skal bare møde op med jeres bagage og nyde nogle gode dage i naturen. Selv i dårligt vejr er der hyggeligt og komfortabelt i Glamping teltene. 

Der er mulighed for at tilkøbe lækkert mad og spændende events. Find vores events her og læs om vores faciliteter her

Ønsker i en sammensat oplevelse over flere dage kontakt da gerne Heidi på telefon 51 94 67 09 eller mail heidi@hosholmely.dk

Praktisk information og regler
Her de få husregler for Glamping teltene og bålpladsen:
– Undgå madspild i teltene.
– Ingen udendørs sko i teltene.
– Hunde ikke tilladt.
Luk teltene forsvarligt ved tjek ud.
– Tag kun de gryder og pander du skal bruge, og vask dem af efter brug til de næste gæster.
– Brug vores affaldssortering ansvarligt.
– Smid IKKE madaffald i naturen
– Al ophold hos Holmely er på eget ansvar.

Jeg håber I nyder opholdet her og viser respekt overfor andre gæster og naturen omkring dig.

 

Udstyr

Grejhytten

En lille overdækket træhus med vand og el. Her finder du alt hvad du skal bruge til en lille getaway. Hvis du har glemt noget kan du altid spørge mig om jeg kan hjælpe:

  • Vask, vand, elkedel og gratis kaffe
  • Potter, pander, muffinpande, kaffekande til bålet.
  • Brændefyret pizzaovn
  • Lille antal af krus, glas, tallerkner, bestik (ellers medbring selv)
  • Brænde (købes ellers medbringes selv)
  • Optændingsblokke og tændstikker.
  • Affaldssortering.
  • Udendørs lege.
  • I fryseren er der bålmad til opvarmning og ofte is.
  • Spørg efter kolde lokale øl og vin.
Faciliteter

Spaområdet

Booking af Spa. Det er muligt at ligge et kar (Spa) i kurven hvis du ønsker flere kar og/eller koldvandskar så skriv det i kommentar ved betaling eller i en email.  Tryk på timeslot for at vælge tidsinterval.  

Fuld spa oplevelse indeholder:

• 1 eller 2 kar
• Koldtvandskar
• Udendørs brus
• Håndklæder
• Prosecco
• Vand
• Æteriske olier

Bemærk: Karene står under åben himmel.
Hvis det regner, så regner det også i badet.

Ekstra betaling kan vi tage når I er her. 

Bemærk: I har hele området selvom i kun booker et kar.

Priser for det nye spaområde:
Et kar: 395,-
To kar: 790,-
Varmtvandsbruser: 35,-
Koldvandskar: 200,-
Fuld spaoplevelse: 995,-

Toilet og bad

På marken findes et fint muldtoilet. Toilettet er lavet dels af genbrugsmaterialer fra naboens gamle skur. Der er vand og sæbe*

*The Kind Hand soap er en vegansk, danskproduceret håndsæbe og kommer med gennemarbejdet product carbon footprint (PCF), som giver 100% gennemsigtighed i emissionsudledningen af hele produktets tilblivelse fra indhold til emballage.

Ved grejhytten er der en ude bruser. For at få varmt vand skal strømmen tilsluttes varmebeholderen i grejhytten, vent 40 min. så er der varmt vand. 

Varmt bad koster 35 kr. 

Morgenmadsbuffet

Morgenmad: fra teltene bliver sat og til de bliver taget ned er der  morgenmadsbuffet bestående af skyr/yoghurt, brød, smør, ost, marmelade, pålæg, æg, frugt, juice, kaffe og te.
Ofte noget lækkert hjemmelavet.

95 kr. person. Serveres mellem kl. 8.30 – 10.00 i Bed and Breakfast afdelingen. 

Luksus Tapas

Holmelys tapas består af 3 forskellige slags kød fra Grand Fromage, 3 forskellige oste, surt og grønt, dyppelse, lækkert brød. Ingredienserne består hovedsagligt at lokale og hvis muligt økologiske/fritgående råvarer. 

365,- for 2 personer.

Færdiglavet bålmad og Smør selv

Skal I på tur så er Smør-selv-madpakke en god måde at være sikker på at have frisk frokost med sig.
Pris 75 kr. per person.

Bålmadsretter: I fryseren i Grejhytten finder I Butterchicken og Dahl til opvarmning over bålet.
Pris fra 125 kr. for 2 personer

En fast gæst

Det var måske ikke lige hende her vi havde håbet skulle blive en fast gæst på Holmely, men sådan er det altså gået. Hun fandt hurtig ud af at affaldsspanden var åben, også var det bare at hoppe op og trække poser ud for at se om der ikke skulle gemme sig lidt lækkert i dem.
Hun har senere formået at åbne en køleboks og en termokasse og rydde alt indhold. 

Så derfor. Hvis I har bokse stående i grejhytten med mad så skal de enten bindes eller tapes hvis Mikkeline ikke skal spise jeres mad. Hun skal jo gerne fange mus i stedet for at leve af pølser og andet godt menneskemad.

I kan være heldige at se eller høre Mikkeline når hun rumstere omkring på Holmely og hvis hundene bliver vilde så er det altså fordi hun er i nærheden. 

Forlæng jeres ophold med vores spændende events

july,2026

Rigtig dejligt ophold i skøn natur. Super gæstfri værtinde og gode muligheder for at lave mad. Kan klart anbefales! 😌

Ann
Great place to stay at if you want to get away from the crowds
Daan

Super hyggelige omgivelser, med lækker udsigt til solnedgangen, og mega lækre telte og sovepladser! Der er plads til at være sig selv, eller i Heidi’s selskab. Forvent en hyggelig dag/aften/nat her! Både med eller uden bål!

Henriette
Elcykeltur ved Gudenåen
Smuk natur og historiske steder

Guided elcykeltur i smukke midtjylland

På elcyklen kommer vi nemt omkring i det smukke midtjyske landskab. I roligt tempo hvor alle kan være med tager vi ud til nogle af de smukke naturoplevelser og historiske steder i en overkommenlig afstand fra Holmely. Din guide Heidi er født og opvokset i området så hun kender næsten hvert et træ og sten på vejen. 

Find en tur der passer til dig her

Brænde kan købes,
men du er velkommen til selv at medbringe.

Oplevelser og events på eller omkring Holmely