Guidede elcykel ture
Natur og nærvær
Tag med på tur på den elektrificerede jernhest og oplev midtjyllands smukke søer, bakker, skove og åløb. Din guide står klar med elcyklen ved ankomst og cykeltaskerne er pakket med vand og snacks til turen.
Vi er mellem 5 og maximum 12 afsted af gangen så der er god tid til ro og til at snakke og hygge undervejs. Du er også meget velkommen med egen elcykel eller almindelig cykel - bare bemærk at tempoet kan være højt på en elcykel.
Elcyklen gør det nemt at komme omkring i vores bakkede terræn og gør naturoplevelsen meget mere nær og intens. Duft, lyt, smag, se og føl dig gennem disse guidede cykel ture.
Tag med ud på store naturoplevelser
Natur og historie
Klostermølle
Turen til dig der vil nyde en tur i naturen med en flod, udsigt og sø krydret med dansk historie og en fiske tallerken.
Bestil turSø og kildevæld
Gudenåens udspring
Turen til dig der elsker naturoplevelser med vandet som omdrejningspunkt. Historien ånder os i nakken på denne smukke tur.
bestil turNatur og landsby hygge
Vrads og søerne
Turen til dig der elsker naturen drysset med historiske vingepust. Her er søer som ligger som perler på en snor. Og en lækker frokost på en gammel stations bygning.
bestil tur
Det kommer du til at opleve
Danmarks længste træbygning og eneste flod
Vi cykler til Klostermølle som dels har været et gammelt kloster og i nyere tid en papirfabrik. Her skal du se Danmarks længste træbygning og nyde udsigten udover Mossø og Gudenåens udløb i denne.
Vi trækker cyklerne langs et stykke af Gudenåen som med dens skønhed kan få alle til at stoppe op og miste tidsfornemmelsen en stund.
Efter floden skal vi op, udsigten fra de 108 meter Sukkertoppen tilbyder er fænomenal, lad øjet strække sig over Mossø og bakkerne i området.
Fisketallerken og skovsø
Efter natur og historiske oplevelser køres der et kort stykke til Det lille Røgeri hvor der er frokost. Det lille Røgeri byder på fiskeretter af meget fin kvalitet, smagen og oplevelsen hos Røgeriet er fantastisk. Drikkevarer betaler man selv.
Godt mætte hopper vi igen på cyklerne og vender næsen mod Holmely på vejen passeres Nedenskov sø hvor det er muligt at tage en svømmetur i den populære badesø - så husk badetøj.
Heldagstur
Afgang kl. 10.00 forventet hjemkomst
kl. 15.30
Minimum 4 personer og maximum
12 personer eksklusiv guide.
Pris pr. person: 600 kr.
Pris pr. person med egen cykel: 500 kr.
Inkluderet i prisen
- Elcykel hvis du har bestilt denne
- Vand og snacks
- Guide
Huskeliste
- Tøj til alt slags vejr - f.eks. et regnslag
- Penge til frokost
- Evt. et kamera vi kommer ud til nogle meget smukke steder
- Cykel hvis du ikke har lejet en elcykel
Searching Availability...
Det kommer du til at opleve
Smukke skovsøer og veteran tog
Vi cykler fra Holmely af små veje gennem det smukke sommer landskab der snor sig igennem skove og marker til Vrads. Vi kommer til Torup sø og Vrads Sande.
I Vrads er den lille købmand åben og vi kan købe en is eller noget at drikke og få en snak med de lokale eller andre turister der har fundet denne lille landsby perle. Vrads er en lille og meget social by, den lille købmand bliver holdt oppe af en fælles indsats fra byens borgere.
Den ensomme station
Efter et lille hvil cykler vi ned til Vrads st. her spiser vi en dejlig frokost på den gamle station der emmer af historie. Stationen er blevet kaldt den mest øde beliggende station i Danmark. I dag kører veterantoget mellem de to stationer i sommer halvåret.
Det er muligt at tage med veteranbanen til Bryrup, her kan man sidde og nyde den bumlende tur gennem skoven med udsigt til skovsøer på række.
Fra Vrads station cykler vi videre af grusvejen ud til Snabe Igelsø hvor der er mulighed for at bade.
Turen mod Bryrup går gennem helt unikt landskab med flotte søer, såsom kulsø, kvindsø og dybe skove. Fra Bryrup kan vi vælge at tage naturstien eller køre med grusvejene mellem endnu nogle smukke søer og skove hjem til Holmely.
På denne tur kan vi tage en afstikker til Silderup væld.
"Det var en utrolig smuk tur, det ville vi nok ikke have fundet selv. Guiden Heidi er en fantastisk person, smilende og i møde kommende. De bedste anbefalinger fra os." - Ketty
Heldagstur
Afgang kl. 11.30 forventet hjemkomst
kl. 17.00
Minimum 4 personer og maximum
12 personer.
Pris pr. person: 600 kr.
Pris pr. person med egen cykel: 500 kr.
Inkluderet i prisen
- Elcykel hvis du har bestilt denne.
- Vand og snacks og kaffe hos Vrads Købmand
- Guide
Huskeliste
- Tøj til alt slags vejr - f.eks. et regnslag
- Penge til forplejning
- Evt. et kamera vi kommer ud til nogle meget smukke steder
- Cykel hvis du ikke har lejet en elcykel
Brug kalenderen til at finde en ledig dato
Searching Availability...
Det kommer du til at opleve
Gudenåens udspring og gårdbutik
På denne tur køres der først ud til Tinnet krat, hvor Gudenåen og Skjernå har sit udspring. Efter et besøg ved kilderne og resterne af et badeland fra 1930’erne trædes der igen i pedalerne et kort stykke vej tager os op til Tinnetgårds gårdbutik, her findes blomster fra mark og skov, spiselige planter og stauder, samt økologisk okse- og svinekød, økologiske æg og kartofler og meget mere.
Rørbæksø og frokost med udsigt
Vi hopper igen på cyklerne og kører et kort stykke til Rørbæksø, her er det muligt at gå en tur. Den tre km lange og mindre end 500 meter brede sø ligger i en dyb dal, som Skjernå gennemløber.
Vi cykler et kort stykke op af en bakke hvor Rørbæksø Restaurant ligger med sin smukke panorama udsigt over søen. Her nyder vi vores velfortjente frokost.
Efter frokost cykler vi gennem det smukke landskab hjemad.
Heldagstur
Minimum 4 personer og maximum 12 personer.
Pris pr. person: 600 kr.
Pris pr. person med egen cykel: 500 kr.
Inkluderet i prisen
- Elcykel hvis du har bestilt denne.
- Vand og snacks
- Guide
Huskeliste
- Tøj til alt slags vejr - f.eks. et regnslag
- Penge til frokost eller aftensmad
- Evt. et kamera vi kommer ud til nogle meget smukke steder
- Cykel hvis du ikke har lejet en elcykel
Searching Availability...
Kontakt Holmely
Hvis I har spørgsmål til vores guidede cykelture er I velkommen til at ringe eller skrive.
Kontakt Heidi på
Telefon 51946709
Email: heidi@hosholmely.dk
mere om vores cykler
Winther Superbe 1 er en elcykel med fokus på enkelthed. Superbe 1 er fyldt med komfortegenskaber såsom en oprejst kørestilling og god balance. Kombineret med et højt udstyrsniveau, er Superbe 1 let, overskuelig og perfekt til hverdagen.
Vores Winter Superbe 1 er udstyret med et 374 WH/10,4 AH batteri som kører op til 80 km. på en ladning.
Bagbremse
Fodbremse
Forbremse
Hydraulisk skivebremse
Gear
7 indv. Shimano Nexus
oplev naturen på nært hold
Elcyklen giver dig adgang til naturen på en helt speciel måde. Alt imens tempoet er moderat kan du hurtig tage et stop og beundre det smukke landskab.
Ruterne
Ruterne er tilrettelagt således at der hovedsageligt cykles på asfalterede cykelstier, mindre grusveje og små mindre trafikerede veje. Det giver ro og tryghed når man nu også skal se på den smukke natur der køres i.
Cykelruterne har deres egen historie som kan være spændende at dykke ned i. I kommer bla. ud på et lille stykke af Hærvejen og af den gamle jernbane mellem Horsens og Silkeborg.
På alle ruterne er der indlagt stop ved diverse steder der passer til rutens type. Hvis der er entré til seværdigheder, aktiviteter eller lignende er dette inkluderet i turens pris.
Det er vigtig med en god nats søvn
Holmely tilbyder
Unik overnatning
Jeg har lavet nogle af endagsturene så de hænger sammen. Det betyder at I kan tage en overnatning på Holmely og cykle med på 2 af mine guidede ture. Det er normalt fra fredag til lørdag.
Morgenmad og aftensmad kan tilkøbes.
6 gode grunde til
at tage på elcykel ferie
- Godt for afværgelse af demens og styrker den mentale sundhed. Cykling er en slags moderat motion, der har en positiv effekt på udøvernes mentale helbred. Et studie, publiceret i British Medical Journal of Sports Medicine, viser eksempelvis, at moderat motion flere gange om ugen kan afværge demens og øge mental sundhed, og oven i det kommer alt det, vi allerede ved om regelmæssig motions mange fysiske og helbredsmæssige fordele.
- Du kommer tættere på naturen. På en elcykel er beslutningen om, at gøre stop og kigge nærmere på de omgivelser du bevæger dig i, nem at tage.
- Samtale undervejs. Ved et moderat tempo kan man nemt holde en samtale kørende. Hvad er bedre end at være to eller flere om de oplevelser der møder en undervejs på elcyklen.
- Du kommer længere omkring uden at bruge alle dine kræfter. Elcyklen tager dig nemt langt omkring, hjælper du til undervejs kan elcyklens batteri bringe dig ud på en tur op til 80 km.
- Dit CO2 aftryk er lavt. En elcykel miniferie hos Holmely tager dig ud på minimum 100 km. cykeltur alt i alt. En lignende tur i bilen ville forbruge 16 kilo Co2, for 16 kilo Co2 ville du kunne flyve i 8 minutter.
- Du bruger alle dine sanser. Når du cykler i naturen sætter du gang i alle dine sanser. Dine øjne får tid og ro til at kigge langt og fokusere på deltaljer du kender. Høresansen skærpes da det er naturens lyde der omgiver dig. Lugte træder frem fra skovens skygger og varme marker. Undervejs skal du smage på naturens gaver og du skal føle solen på din hud og måske lidt vand på din kind.
Det var så godt!
"Så er vi landet hjemme efter en fantastisk tur på el cykel Horsens fjord rundt, en perfekt tur sammen med Heidi som med sin menneskelige omsorg og smittende tilgang til livet førte os smukt og sikkert igennem den skønne natur. For hermed vores bedste anbefalinger."
