Nyd en aften med vinsmagning og vildt bålmad
Sammen med Claus fra Propperiet har vi skabt en uforglemmelig aften, hvor smagfulde vin fra Europa og vildt gourmet bålmad smelter sammen til en perfekt harmoni.
Vi skal smage 8 vine fra store og små vingårde i Europa
Alt imens vi sidder og smager på de gode dråber så servere Bjørn og Heidi smagfulde retter fra bålet. Vi tilbereder middagen over bålet med en menu der er dybt rodfæstet i både nordisk tradition og lokale råvarer. Nyd smagen af vildt, røg og druer.
Aftenen vil foregå i den smukke trælade med masser af hygge.
Kom og tag del i en aften fyldt med smagsoplevelser og gode samtaler. Her er plads til latter, røverhistorier og dybe samtaler.
Book jeres næste outdoor oplevelse herunder.
Datoer i 2026:
Grupper er velkomne
Ønskes overnatning kontakt da Heidi med info om hvilken overnatningsform I ønsker email: heidi@hosholmely.dk
Searching Availability...
Menu
Snack:
Håndskåret, så rørt tatar på grillet brød
Eller
Cougeres m. trøffel, vesterhavsost og velfærdsgris.
Forret:
Hare rilette med surdej, sylt og dijonnaise.
Hovedret:
Grillet rådyr ryg m. rehydrede rødbeder, saltbagt knoldselleri, sauce på vildtfond og rødbede og urt.
Dessert:
Grillet æble, hasselnødder fra piemonte, mousse på brunet smør, en my porter sirup og timian.
Det praktiske
Dato og tid
Ankomst kl. 17.00
Vinsmagning og bålmad kl. 17.30 – 22.00
Hygge og snak til kl. 12.00
Find dato i kalenderen herover.
Deltager og pris
Aftenen henvender sig til jer der gerne vil lære mere om vin og nyde gourmet mad fra bålet.
minimum 12 og maksimum 25 personer
Pris: kr. 1185,-
Husk
Tøj efter vejret. Koldt, regn, varmt.
Det er muligt at købe lokale øl, vin fra Claus, G&T’s og sodavand både under og efter middagen.
Hvor
I Holmely laden og overdækket udenfor på Birkeholmvej 9, 8740 Brædstrup
Parkering evt. på Nimdrupvej.
Mød Claus fra Propperiet
"Hos os finder du vin, som er nøje udvalgt hos små passionerede vinbønder, hvor der er masser af lag og kompleksitet - selv i de billige flasker. Om du er gourmet, Michelin-restaurant eller nybegynder, så finder du altid verdensklasse vin, højtfagligt niveau og god service hos Propperiet." - Claus Venning Indehaver
Mød kokken Amalie
Amalie er 29 år og bosat i Århus herfra driver hun til dagligt eget privat dining med afsæt i japansk - fransk fustion i high-end klassen.
Når hun laver Bajer og Bålmad ser hun frem til at tage deltagerne med til vores rødder og dertil hvor mad var i dets oprindelige form og danner rammen om et samlingspunkt og fællesfodfæste. Råvarerne er friske, lokale og hentet fra fritgående dyr. Retterne er skabt på baggrund af den dybe ølsmag og tilbyder spændende smagskombinationer.
