Vandringens mærkbarhed – Kom på vandretur med forfatter Jakob Kvist
Med afsæt i min bog ”Vandringens mærkbarhed – essays om vandringens metafysik” skal vi på en sanserig vandretur sammen. I fællesskab skal vi mærke, hvordan vi ikke kun sanser med kroppen, men at vi også sanser med tanken, når vi vandrer.
Undervejs vil jeg servere en samtale-menu bestående af temaer som: sansning, kroppen, stilhed, dagbog, Søren Kierkegaard og Friedrich Nietzsche.
Vi skal gå os til store tanker og jeg vil forsøge at vise, hvordan vandring repræsenterer filosofi i praksis.
Sammen skal vi foretage stilhedsvandring, hvor vi skal gå i stilhed. Hvad kan stilhedens rum tilbyde os? Hvad gør det ved os at være sammen, når vi ikke må tale?
Tag vandrestøvlerne på for sammen skal vi gå os til store tanker.
Jeg glæder mig til at gå dig i møde.
Om forfatteren:
Jakob Kvist er uddannet cand.merc.fil og arbejder til daglig som underviser på en specialskole for anbragte unge.
Jakob har tidligere udgivet kronikker og medvirket i ’Eksistens’ på P1. ’Vandringens mærkbarhed’ er blevet til på de mange vandreruter, Jakob har betrådt de seneste mange år.
Mere om Mærkbarhedens vandring:
Tid: Lørdag d. 30 juli 2022 kl. 14.00 – søndag d. 31 juli 2022 kl. 11.00
Sted: Holmely, Birkeholmvej 9, 8740 Brædstrup
Inkluderet i prisen:
- Overnatning i et af Holmelys tilbud (treetop shelter, glampingtelt, anneks eller værelse – du vælger selv efter først-til-mølle-princippet)
- Fuld forplejning: kaffe og snacks, luksus bålmad (som vi laver sammen), morgenmad
- En vandretur i selskab med Jakob Kvist og efterfølgende samtaler omkring bålet
Målgruppe: Dig der elsker at vandre og tænke store tanker
Deltagerantal: Max 10 deltagere (min. fire deltagere)
Guide/facilitator: Jakob Kvist er uddannet cand.merc.fil og arbejder til daglig som underviser på en specialskole for anbragte unge.
Vært: Heidi Holm, Holmely
Kun 1.650,- kr. inkl. moms (tillæg på 300 kr. for enkeltværelse)
Tilmelding: Skriv en email med navn(e), antal, foretrukne overnatningssted til heidi@hosholmely.dk
Seneste tilmelding torsdag den 30 juli 2022
Køb bogen: Normalpris er 160 kr. Speciel Holmely pris: 110 kr.