3 dages vandrekursus i Søhøjlandet
Lær at vandre
Med base ved Holmely nær Brædstrup.
Tag med på en 3-dages vandreoplevelse
Tag med på en 3-dages vandreoplevelse gennem Søhøjlandets smukke natur med base hos Holmely nær Brædstrup.
Oplev skove, søer og udsigter, lær friluftsfærdigheder og få inspiration til egne eventyr i naturen.
En unik kombination af aktiv ferie, naturformidling og fællesskab.
Sammen med vores turleder vandrer vi gennem noget af Søhøjlandets smukkeste natur omkring Brædstrup,
Bryrup Langsø, Sukkertoppen og de flotte landskaber i Søhøjlandet.

Turleder: Betina Brender
Betina er spejder, friluftsvejleder, naturvejleder, biolog og underviser.
Hun elsker at være i naturen, udforske nye steder og overnatte ude året rundt.
På turen deler hun sin passion for friluftsliv og krydrer vandringerne med fortællinger
om dyr, planter, landskabsdannelse og kulturhistorie.
Det lærer du på turen
Turen kræver ingen særlige forudsætninger og er både for begyndere og let øvede.
Du skal dog kunne gå op til 16 km i ujævnt terræn i roligt tempo.
Program
Dag 1 · ca. 10-12 km
Vrads, skovstier, søbad og veteranbane
Vi mødes i Bryrup og vandrer gennem skovområder, åbne landskaber og små naturstier mod Vrads Station.
Undervejs arbejder vi med grundlæggende vandreteknik, tempo, pauser, energi og det at finde ro i naturen.
Ved Snabe Igelsø er der mulighed for en dukkert, og ved Vrads Station holder vi pause,
inden vi tager veteranbanen tilbage til Bryrup.
Herefter kører vi samlet til Holmely, hvor der er tid til afslapning, udpakning og fælles aftensmad.
Dag 2 · ca. 12-14 km
Bryrup Langsø, Karlsø og Slagballe Bakker
Dagen starter med morgenmad på Holmely, madpakkesmøring og undervisning i udstyr til længere vandreture.
Vi ser på oppakning, vægtfordeling og hvad man realistisk har brug for på tur.
Herefter vandrer vi fra Holmely mod Bryrup Banesti, Bryrup Langsø, Karlsø og Slagballe Bakker.
Undervejs arbejder vi med navigation, kortlæsning, højdekurver, ruteplanlægning og adgangsregler i naturen.
Om aftenen samles vi igen ved Holmely til fællesspisning, hygge og erfaringsudveksling.
Dag 3 · ca. 10-12 km
Klostermølle, Sukkertoppen og Voervadsbro
Den sidste dag starter ved Klostermølle, hvor vi hører om områdets natur- og kulturhistorie
og tager et smut forbi fugletårnet ved Mossø.
Vi vandrer gennem kuperede bakker, skove og åbne landskaber langs Gudenåen mod Sukkertoppen,
hvor en af Danmarks smukkeste udsigter venter.
Undervejs arbejder vi med mental ro, planlægning af egne vandreture, rutevalg, pakkelister og sikkerhed.
Turen går videre til Voervadsbro, hvor der er frokostpause ved Det Lille Røgeri.
Hvad er inkluderet?
✓ Inkluderet
- 3 dages guidede vandreture med instruktør
- Undervisning i vandreteknik, navigation og friluftsliv
- Billet til veteranbanen mellem Vrads og Bryrup
- 2 overnatninger ved Holmely
- Morgenmad mandag og tirsdag
- Madpakke mandag
- Aftensmad søndag og mandag
- Kaffe, te og snacks under hele opholdet
- Naturformidling og inspiration til egne vandreture
- Pakkeliste fremsendes inden afgang
Ikke inkluderet
- Kaffe og kage ved Vrads Station
- Frokost søndag
- Frokost ved Det Lille Røgeri
Praktisk information
- Turene foregår på naturstier, skovveje og i kuperet terræn med ujævnt underlag.
- Du skal kunne gå 16 km om dagen i roligt tempo.
- Ruterne kan justeres tæt på afgang afhængigt af vejr, stier og terræn.
- Turen gennemføres som udgangspunkt i al slags vejr, så længe forholdene er forsvarlige.
- Deltagelse sker på eget ansvar.
- Alle deltagere skal have gyldig ulykkesforsikring.
- Arrangøren kan ikke påtage sig ansvar for personskader, tabte ejendele eller skader på personligt udstyr.
- Har du helbredsmæssige forhold, som kan have betydning for din deltagelse, bør du informere arrangøren inden turens start.
Medbring
- Turrygsæk
- Vandresko eller vandrestøvler
- Praktisk beklædning tilpasset vejret
- Regntøj
- Kasket eller solhat
- Drikkedunk med minimum 1 liter væske
- Termokande
- Madkasse
- Vabelplaster
- Eventuelt kikkert
- Personlig medicin
- Siddeunderlag
- Badetøj
Pris og tilmelding
Klar til at komme på tur?
Drømmer du om at afprøve dit nye telt, sove en nat i hængekøje under stjernerne
eller tage autocamperen med på eventyr, så er denne weekend den perfekte mulighed.
Ønsker du lidt ekstra komfort, kan du overnatte i et af Holmelys hyggelige værelser
eller i de stemningsfulde glampingtelte.
3.395 kr. pr. person
3.995 kr. pr. person
16 – 18 august 2026
8 – 14
Tilmelding
Kontakt Heidi på:
Telefon: 51946709
E-mail: mail@holmely.dk
Spørgsmål om turen
Kontakt Betina Brender på:
Telefon: 25714292
E-mail: betina@mail.dk
Base ved Holmely
Vi har fast base hos Holmely Holiday Nature Resort & Glamping i hyggelige omgivelser midt i naturen.
Her er der ro, nærvær, fællesskab og god plads til at lande efter dagens vandringer.
