Bål og udsigt

Pak en ekstra trøje - for her bliver du længe oppe

Fra Glamping teltene har du udsigt over området med marker, dal og skove. På marken er der slået små gangstier til grejragen, muldtoilet og til den store bålplads. Resten af marken har fået lov at stå hen med græsser, træer og naturlige planter. De naturlige blomster og urter er til stor gavn for insekter, agerhøns, fugle og mus. Her ses ofte musvåger, spurvehøge, viber, agerhøns, mange arter sommerfugle og en sjælden gang i mellem en fiskeørn.

Holmely byder på nogle ekstrem flotte solnedgange, som bliver nydt til fulde af gæster, ejer og besøgende. Udsigten strækker sig vidt over marker og dale, her er det muligt for øjet og sindet at strække sig og få luft. 

Holmely er beliggende så langt fra by belysning at her bliver rigtig mørkt når solen går ned. Kun små lys fra de omkring liggende gårde og en lille landsby kan ses. Når der er fuldmåne og øjnene har vænnet sig til mørket, kan det næsten føles som dagslys og det er nemt at navigere rundt uden lommelygte.

Ved bålpladsen findes små borde, stubbe til at sidde på og grene der kan snittes til snobrød pinde. Der kan sættes solsejl på stolper der giver lidt læ for regn og vind.

Flere på tur.

På marken findes desuden tre telte. To glamping telte til 2 personer og en tipi til 4 - 6 personer, dertil træ top shelteret til 2 personer - det gør Holmely oplagt til en familie- eller vennetur, eller for en større gruppe at tage på oplevelse sammen.

Glamping

Det er nemt og bekvemt

Glamping teltene bliver sat op i maj og taget ned igen slut august. Sengene er redte og der ligger håndklæder klar til jer, i skal bare møde op med jeres bagage og nyde en god dag, aften og nat i naturen. Selv i dårligt vejr er der hyggeligt og komfortabelt i Glamping teltene. 

Praktisk information
Her de få husregler for Glamping teltene og bålpladsen:
- Undgå madspild i teltene
- Tag kun de gryder og pander du skal bruge, og vask dem af efter brug til de næste gæster.
- Al ophold hos Holmely er på eget ansvar.
Jeg håber du/I nyder opholdet her og viser respekt overfor andre gæster og naturen omkring dig.

Spørg gerne hvis i vil have forslag til udflugter. Vi ses hos Holmely.

Udstyr

Grejhytten

I grejhytten ved huset findes der brænde, potter, pander og kedel til bålmad. Der er strøm til opladning af mobiltelefon.

Lille vask, vand og affaldsbeholder. Der findes også en fryser, med køleelementer du kan bytte med og en elkedel så du hurtigt kan lave en kop kaffe og varme vand til opvasken.

I Grejhytten finder du også en lille en butik med et lille udvalg af outdoor grej og tørkost, kaffe og the.

Faciliteter

BOOK ET OPHOLD I et Glamping telt

Du kan se ledige datoer i kalenderen herunder.

Booking:

Direkte herunder med sikker betaling gennem Stripe.

Pris pr. overnatning for 2 personer inklusiv opredning og håndklæder 595,- 

Følgende regler gælder

Ved aflysning:
10 dage før = fuld refusion
5 dage før = halv refusion
Herefter ingen refusion.

Indtjekning efter kl. 14.00 - Tjek ud kl. 11.00 

Al ophold i Glamping teltene og ejendommen er på ejet ansvar. 

 

Searching Availability...

Rigtig dejligt ophold i skøn natur. Super gæstfri værtinde og gode muligheder for at lave mad. Kan klart anbefales! 😌

Ann / Airbnb
Great place to stay at if you want to get away from the crowds
Daan / Airbnb

Super hyggelige omgivelser, med lækker udsigt til solnedgangen, og mega lækre telte og sovepladser! Der er plads til at være sig selv, eller i Heidi’s selskab. Forvent en hyggelig dag/aften/nat her! Både med eller uden bål!

Henriette / Airbnb